Bold og bevægelse
Bold og bevægelse for de 2-5-årige (og deres forældre)
Hvad er bold og bevægelse?
Bold og bevægelse er leg og bevægelse både med og uden bold. Vi tager på forskellige eventyr, som er med til at skabe glæde for leg med bold, og samtidig styrker vi også barnet motoriske sans. Det er med til at forbedre børns evne til indlæring og selvfølgelig styrke barnets motorik.
Det hele handler om leg og have det sjovt – og så skal vi bruge vores fantasi! Hver ”træning” er bygget op omkring et emne – det kan være:
- På rumrejse
- På bondegården
- I junglen
- Pirater og skattejagt
- Og mange flere
Bold og bevægelse er fodboldens svar på forældre og barn-gymnastik. Med det mener vi, at barnet deltager sammen med sin mor eller far (eller en anden voksen), og vi anbefaler, at også den voksne er fornuftigt klædt på.
Hvem kan være med?
Det kan børn i alderen 2-5 år sammen med en forælder eller anden voksen.
Hvornår foregår Bold og bevægelse?
I de kolde måneder vil træningen blive indendørs i hallen om søndagen fra kl. 9.00 til kl. 10.00. Når det bliver varmere, rykker vi udenfor. Så foregår træningen hver onsdag fra kl. 16.30 til kl. 17.30 på højen ved IF Skjolds boldbaner.
Følg os på Facebook eller kontakt os for mere information omkring opstartstidspunkt.
Hvad kræver det for at være med?
Det kræver praktisk påklædning – både for børn og voksne. Mange børn vil gerne have fodboldstøvler på, når de går til fodbold. Det må de gerne – men det er ikke en nødvendighed for at deltage. Og husk vandflasken, for I kan blive meget tørstige af alt den leg og aktivitet, vi skal lave.
Hvad kan vi tilbyde jeres barn?
Vi kan tilbyde jeres barn et godt og trygt sted at begynde et langt og oplevelsesrigt fællesskab i IF Skjold Sæby. Derudover tilbyder vi:
- Fællesskab med kendte og nye venner
- Gode faciliteter, eventyr og legesyge forældre
- Et sjovt, hyggeligt og legende fodboldmiljø i børnehøjde
Hvor meget koster det at gå til bold og bevægelse?
Det koster 250 kr. pr. halvsæson. Sæsonen går fra august til december og fra januar til juni. I forårssæsonen følger der et træningssæt med i kontingentet. Tilmelding sker via IF Skjold Sæbys hjemmeside under fanen ”Ind- og udmelding”. I er meget velkomne til at møde op de første par gange og mærke, om det er noget, inden I melder jer til.
Hvordan kommer I til at være med til bold og bevægelse?
I møder bare op til træning søndag Husk, at når du kommer med dit barn til bold og bevægelse, så deltager du også selv i træningen/ legetimen som legefodboldforælder.
Følg os på Facebook:
Vi opdaterer vores Facebook-gruppe løbende - den finder du ved at klikke her.
Spørgsmål?
Har I spørgsmål, så er I meget velkomne til, at kontakte klubplaymaker (træner):
Majken Støttrup, tlf. nr. 5189 0201, majstot83@gmail.com