Menu

Stor opbakning til Fodboldens Dag 2018

image Der var både musik og tilskuere på torvet, da de 10 cykler kørte for fuld skrue i lørdags
17. september 2018 kl. 20:39

Lørdag d. 15. september blev der afholdt Fodboldens Dag 2018.

Dagen startede med aktiviteter på torvet, hvor der var stillet op med en oppustelig fodboldbane, til fri afbenyttelse for de unge mennesker, der mødte op på torvet i Sæby.

Kl. 10.30 kom Kristian Rømming, der for nylig har vundet DM i Freestyle Football, forbi torvet for at vise de tricks, der sikrede ham en sejr til DM. Efterfølgende havde alle mulighed for at spille lidt med Kristian. 

De 10 cykler blev efterfølgende besat, så alle var klar til startskuddet kl. 11, hvor klubbens sponsorløb blev skudt igang. Her deltog følgende:

Mette Hardam
Per Hegaard
Torben Schioldan
Rune Dam Dyhr
Ib Pedersen
Lars Høst
Skjold Ungdom: Emma, Lærke, Nanna og Signe (U16 piger)
Thomas Knudsen
John Sørensen
John Hesberg
René K. Nielsen

 

Der var god opbakning til alle rytterne gennem hele løbets varighed, og de fremmødte havde mulighed for at købe en øl eller vand til lejligheden. Efter en times cykelløb, kunne Ib Pedersen glæde sig over at have cyklet flest kilometer i løbet af de 60 minutter. 

Da cykelløbet var færdigt, var MENY Sæby klar med helstegt pattegris på Sparekassen Vendsyssel Arena til alle sponsorerne ved cykelløbet. Fremmødte, som ikke havde ydet sponsorater ved cykelløbet, havde dog også mulighed for at købe et lækkert måltid.

Med maverne fyldte var de mange tilskuere klar til, at Jyllandsserien tog imod Gug B på hjemmebane kl. 13.30. Efter at have indkasseret et mål efter mindre end 10 minutter, kunne det ligne en lang eftermiddag for både spillere og tilskuere. Det blev der heldigvis lavet om på, efter Gug B fik et rødt kort, efter et frispark begået mod Jakob Kristensen, som efterfølgende blev omsat til det udlignende mål efter et par returer. 

Fra den scoring så holdet sig ikke tilbage, og kunne derfor trække sig ud af opgøret med en sejr på hele 6-1!

Da Jyllandsserien havde spillet færdigt skulle U17 Liga 1 i aktion mod Hjørring IF i et opgør som endte 2-2.

Alt i alt bød dagen på god stemning, god opbakning, god mad og ikke mindst god fodbold. Skjold TV var også på pletten på dagen, og et indslag fra arrangementet kan findes her.

Der kan også findes billeder fra dagen her.

Luk