Stefan Wesley Henriksen: Nørresundby er sæsonens sværeste kamp
Hvor og hvornår skal Jeres kommende kamp spilles, samt hvem er Jeres kommende modstander?
- Vi skal spille på Nordjyske Bank Arena i Lindholm imod Nørresundby FB - og kampe fløjtes i gang kl.13.30.
Hvilke forventninger har du til kampen, samt til hvordan Jeres kommende modstander griber kampen an?
- Det på papiret sæsonens sværeste kamp. Nørresundby er et virkelig godt mandskab, der vel har hele pakken for at blive en seriøs oprykningskandidat til Danmarksserien. Jeg tror som sådan ikke, at Nørresundby tilpasser sig vores spillestil. De har deres eget koncept, som har gjort dem ubesejret i sæsonen frem til nu. Jeg har dog en fornemmelse af, at de vel gå ekstra hårdt til os på dødboldene. Det har de i hvert fald haft succes med tidligere.
Hvis du ser på stillingen her et godt stykke inde i efterårssæsonen, har I så som hold fået den start du forventer, hvorfor/hvorfor ikke?
- Jeg synes egentligt, at vi har præsteret lidt over, hvad jeg forventede af os efter en svær sæson i DS. Vi har kun tabt én enkelt kamp, og er rigtig fint med i top-4. Det havde vi nok solgt den for inden sæsonen gik i gang.
Hvis du også ser på stillingen og tænker på Jeres kommende modstander, er de så placeret, som du forventede det, eller har de overrasket dig (positivt/negativt)
- Jeg havde en klar forventning om, at Nørresundby ville toppe rækken, og det må man sige, at de gør.