Skjolds julekalender: 13. december
Bag den 13. låge finder vi vores cheftræner Nikolaj Dorff. 👏
Eller 'cheftræner' er faktisk en titel for lidt, da han også er træner for vores dygtige U17-drenge sammen med Peter Fuglsang. ⚽️
Nikolaj har haft sit virke i klubben i mange år efterhånden, hvor han stort set har prøvet at træne hold lige fra serie 4 til Danmarksserien.
Det var netop Nikolaj, som var med til at skrive historie for klubben, da vi, på en fantastisk sommerdag i Brønderslev, kunne lade champagnepropperne springe og kalde os for DS-klub for første gang. 🍾
Om end præstationen sikrede Nikolaj sit navn i Skjolds historiebøger, så er det faktisk det daglige arbejde i klubben, som gør vores cheftræner til den bedste i hele Danmark!
Han er altid ekstrem velforberedt, han er altid lydhør overfor nye initiativer, og så forstår han at være bindeled mellem fire forskellige seniorhold samt de ældste ungdomshold. 👏
Det er også derfor, at både klubben og spillerne er glade for, at Nikolaj i efteråret sagde 'ja' til endnu et år for Skjold.