Menu

Sæby vinder 5.000 kroner

image
Michael Frederiksen - Kanal Frederikshavn
07. november 2017 kl. 17:32
IF Skjold Sæby kom fra baghjul og vandt Danske Bank Braget

Dermed bliver det sæbynitterne, som skal have overrakt førstepræmien på 5.000 kroner fra Danske Bank.

Inden sidste runde i eftermiddag lå FfI på førstepladsen, ét point foran SEIF og to point foran IF Skjold Sæby.

Sidstnævnte vandt 4-0 ude over Støvring IF efter mål af Mads Ring (2), Jakob Kristensen og Christoffer Nødgaard. 

Da SEIF på samme tid tabte til SHI, faldt afgørelsen senere på eftermiddagen, og her tabte FfI med 1-2 i RKG. FfI skulle vinde for at forsvare førstepladsen, for i tilfælde af pointlighed faldt afgørelsen ved højeste rangering.

For anden uge i træk blev FfI's målmand udvist i første halvleg. Debutanten Christian Jørgensen så rødt. Stillingen var 1-1 ved pausen. FfI havde masser af spil i anden halvleg, men kort før tid scorede hjemmeholdet sejsmålet.

Dermed slutter IF Skjold Sæby med 30 point, FfI 29 og SEIF 28. Sæby kan dermed se frem til snarest at få overrakt 5.000 kroner.

Sæby skal i foråret spille om oprykning til Danmarksserien, mens FfI - efter oprykningen i sommer fra serie 2 til 1 - kan se frem til endnu en sæson i serie 1.

Luk