Menu

Nyt sportsligt udvalg med fokus på børne- og ungdomsafdelingen

image
IF Skjold Sæby
25. maj 2021 kl. 16:00
Nyt fra bestyrelsen ⚠️
IF Skjold Sæby er en traditionsrig klub.
I årtier har vi fostret fantastisk mange dygtige fodboldspillere. Vores klub er bundet sammen af sunde fodboldfællesskaber blandt spillere, trænerne og forældre og klubben er kendt i hele Nordjylland, som en af de større og gode breddeklubber 🤝
Én af vores store ambitioner er, at vi konstant vil skabe udvikling og sikre den højeste kvalitet hos vores børne- og ungdomstrænere til gavn for alle vores fodboldspillere.
Derfor har bestyrelsen besluttet at opruste og etablere et udvalg med fokus på den sportslige retning og udvikling i vores ungdomsafdeling ⚽️
Det sportslige udvalg vil i tæt samarbejde med bestyrelsen arbejde med alt, hvad der vedrører den fodboldfaglige udvikling i vores børne- og ungdoms afdelinger.
Indsatsområderne er blandt andet 👇🏻
• Kompetenceudvikling af børne- og ungdomstrænere
• Udarbejdelse af spillestil
• Rekruttering af nye børne- og ungdomstrænere samt assistenttrænere
• Planlægning af fællestræning og fodboldfællesskaber for børn og unge i Sæby og opland
• Og en masse andre opgaver
Udvalget består af Nikolaj Dorff og Lars Lundgreen og forberedelserne starter allerede nu og resten af året.
Målsætningen er, at vi i 2022 kan rulle en fuldstændig model ud som skal udvikle vores ungdomsspillere, trænere, - ja hele klubben til et endnu højere niveau.
Udvalget har løbende mulighed for at invitere øvrige trænere og klubfolk ind i udvalget ad hoc.
Vi glæder os over dette nye initiativ og ser frem til mange fantastiske fodboldoplevelser i årene frem.
Med venlig hilsen
Flemming Thingbak
Formand
IF Skjold Sæby
Luk