Menu

Nordjyske Bank forlænger hovedsponsorat med IF Skjold Sæby i tre år

image Nordjyske Bank og Skjold fortsætter samarbejdet med udviklingen af klubben.
Mick Knive Anderson
11. april 2025 kl. 12:59
Begge parter er glade for samarbejdet, der forlænges til at gælde til og med 2027.

Det er egentligt ikke breaking news, for parterne har været enige i et stykke tid. Men IF Skjold Sæby er stolte over, at vores hovedsponsor, Nordjyske Bank, har valgt at forlænge samarbejdet med klubben i en tre-årig aftale. 

- Vores sponsorer er altafgørende for, at vi kan udvikle klubben på det niveau, vi gerne vil drive den. Så jeg er lykkelig over, at vores hovedsponsor gentegner aftalen, jubler en glad Flemming Thingbak. 

Sponsoratet gør, at IF Skjold Sæby kan investere i udstyr, bolde og faciliteter, så spillerne i alle aldre glæder sig til at komme på stadion for at træne eller spille kamp. 

- For Nordjyske Bank er det skønt, at vi som hovedsponsor kan være med udvikle klubben på længere sigt. Det er vigtigt for os, at vi kan være med til at sikre, at klubbens ledere og trænere kontinuerligt kan skabe udvikle for børnene og spillerne, forklarer Mads Lundby, der er afdelingsdirektør i Nordjyske Bank Sæby. 

I videoen herunder kan I se og høre deres reaktioner på forlængelsen af hovedsponsoraftalen.

Hovedsponsoratet gælder i perioden 2025 til og med 2027. 

Luk