Menu

IF Skjold forlænger med trænergruppe

image Jan Werther Larsen og Hans Ole Nødgaard fortsætter som makkere i spidsen for IF Skjold Sæbys førstehold i Serie 1 og Serie 3.
Mick Knive Anderson
07. august 2026 kl. 20:50
Cheftræner Jan Werther Larsens kontrakt gælder frem til udgangen af 2027.

IF Skjold Sæby har forlænget aftalen med cheftræner Jan Werther Larsen. Dermed fortsætter klubben med lange relationer til cheftræneren.

Jan Werther Larsen startede i klubben som andetholdstræner og udviklingstræner for klubbens ungseniorer tilbage i 2021, og for tre et halvt år siden overtog han posten som førsteholdstræner. 

- Jan er en kæmpe trænerkapacitet, som vi er utroligt glade for. En af Jans store kompetencer er hans omgængelighed og mandskabsbehandling. Han er utroligt vellidt af spillerne, og han har en evne til at se alle - uanset, om man spiller på førsteholdet, fjerdeholdet eller står i cafeteriet, fortæller formand for seniorafdelingen, Torben Schioldan. 

Vigtig brik i hele seniorafdelingen

Torben Schioldan har i forbindelse med forlængelsen også lagt vægt på, at Jan er afholdt af sine trænerkollegaer, og det betyder, at vi generelt set har et stærkt trænerteam i hele seniorafdelingen. 

- Jan er stadig en vigtig brik sammen med det øvrige trænerteam i at fortsætte udviklingen af vores unge spillere. I efteråret sker der implementering af vores U19-spillere i seniorafdelingen. Det har vi stor fokus på skal lykkedes på en god måde, således de nye unge seniorspillere bliver godt i mod og føler sig trygge, siger Torben Schioldan. 

Aftalen med Jan Werther Larsen løber frem til 31.12.2027.

Stærkt trænerteam i ryggen af Jan og Hans Ole

I det hele taget er klubben godt tilfreds med, at det er lykkedes at forlænge aftalerne med stort set alle øvrige trænere i seniorafdelingen, så trænergruppen ser sådan ud: 

Serie 1: Jan Werther Larsen (cheftræner), Fredrik Falden (assistent), Mindaugas Maksvytis - aka. Max (målmandstræner), Allan Eckhardt og John Lassen (holdledere). 

Serie 3: Hans Ole Nødgaard (træner), Emil Petersen (assisten), Mindaugas Maksvytis - aka. Max (målmandstræner)

Hans Ole Nødgaard fortsætter som træner for Serie 3. 

 

Frederik Falden fortsætter som assistenttræner for Jan Werther Larsen på førsteholdet.

 

Emil Petersen fortsætter som assistenttræner på Serie 3. 

 

Brian Holmberg fortsætter som træner på Serie 4.1

Luk