DBU Fodboldskole 2020 i IF Skjold Sæby
Hej fodboldglade børn og forældre
Der er naturligvis en masse spørgsmål om afviklingen af årets DBU Fodboldskole i IF Skjold Sæby på grund af corona-krisen. Jeg vil gerne indlede med at sige, at vi i samarbejde med DBU arbejder benhårdt efter at gennemføre årets fodboldskole. Det er både målet og håbet, så vi i igen i år i uge 27 kan se alle jer glade fodboldglade børn lege med fodbolden på Skjolds baner.
Vi er i en virkelig alvorlig tid, og hvis fodboldskolen i år skal blive til noget, så skal vi alle tro på det og arbejde hårdt for det. Det koster dig ikke noget hjælpe med at øge sandsynligheden for, at fodboldskolen bliver afviklet. Hvis du har købt eller køber billet, får du nemlig dine penge retur, hvis fodboldskolen aflyses. Du kan sikre din plads på vores fodboldskole lige her: https://fodboldskole.dbu.dk/for-delt…/find-din-fodboldskole/
DBU har siden corona-krisens start i marts fulgt myndighedernes anbefalinger på alle områder og har fra starten understreget, at folkesundhed kommer før fodbold… også selv om vi alle elsker og savner fodbold. Derfor er sundheden også vigtigere end afviklingen af fodboldskolen, og vi vil kun afholde årets fodboldskole, hvis det ikke overskrider myndighedernes anbefalinger og regler. Vi har i Skjold rigtig gode muligheder for at kunne tage os alle de forholdsregler, som skal til for at kunne afholde årets fodboldskole på en sikker og forsvarlig måde.
Myndighederne har tidligere meldt ud, at der er forbud mod større forsamlinger frem til den 1. september 2020. Tirsdag den 21. april meldte myndighederne ud, at grænsen for større forsamlinger går ved 500 deltagere, hvilket som udgangspunkt er positivt for afvikling af vores fodboldskole. Dog vil myndighederne løbende vurdere og justere grænsen for, hvor mange mennesker, man må forsamle sig, som det hedder. Dermed kan vi og DBU fortsat ikke være sikre på anbefalingerne og deres betydning endnu.
Den endelige beslutning og afviklingen af fodboldskolen, bliver truffet senest i midten af maj og som nævnt tidligere er håbet og målet at gennemføre fodboldskolen som planlagt, men selvfølgelig kun hvis det er muligt og forsvarligt i forhold til myndighedernes anbefalinger. Vi og DBU arbejder med flere forskellige scenarier og tager situationen meget seriøst.
Har i spørgsmål ang. overstående, så er i meget velkommen til at kontakte mig/skoleleder Dennis Poulsen på 26836638 eller via Facebook.
Vigtig praktisk info:
Hvis resultatet bliver, at vores fodboldskole bliver aflyst, vil I billetkøbere få den fulde billetpris refunderet. Samtidig vil I få direkte besked på mail om, hvordan pengene refunderes.
Du kan løbende holde dig opdateret og få seneste nyt om DBU Fodboldskole på Facebook (https://www.facebook.com/dbufodboldskole/) og læse mere på DBU Fodboldskole’s hjemmeside (https://fodboldskole.dbu.dk/).
Vi håber snart at have klarhed og vil naturligvis give jer besked med det samme. Vi håber på en dejlig sommer med en masse glade fodboldbørn på DBU Fodboldskole.