Cheftræner Nikolaj Dorff fortsætter i Skjold i 2019
Der er kommet styr på de fleste trænerposter til den kommende sæson i seniorafdelingen.
Det er med stor glæde, at vores cheftræner (og ildsjæl!) Nikolaj Dorff har lyst til at forlænge sin kontrakt med yderligere et år som træner for Jyllandsserien 👏
Patrick Nødgaard valgt at holde en pause fra trænergerningen. Det betyder, at den nye mand på posten for 2. holdet er Kasper Møller Kristensen. Kasper kom fra Voersaa IF til denne sæson, hvor han lynhurtigt faldt til i 1-2. holdstruppen både på og udenfor banen.
John Kristensen har også takket 'ja' til endnu en sæson i spidsen for klubbens 3. hold. John er en tro væbner i Skjold, og det betyder alverden for klubben at have en så vellidt træner, der har lyst til at tage en tørn mere.
.. og nu til den nyhed, som vi alle har ventet på:
Bare rolig, vi har fornyet kontrakten med Leif Andersson.
Det blev en kort kontrakt denne gang, og vi har derfor papirer på hinanden 5 år ud i fremtiden 🖋️
Der kan læses mere om overvejelserne til næste sæson på Kanal Frederikshavn, og der er mulighed for at se lidt fra den seneste kamp fra Jyllandsserien i mod Støvring IF her.