Menu

Børnefodbold Festivalen blev en succes

image
28. august 2023 kl. 18:00

Børnefodbold festivalen blev en succes 🌟

I lørdags afholdt vi for første gang børnefodbold festival og sikke en dag det var 👏

Lige fra morgenstunden var der højt humør, og AaB-maskotten Theodor stod var klar til at tage imod alle fremmødte børn.

Herefter gik dagen med det store børnestævne, Bold & Bevægelse, Pigetræning m. Fortuna Hjørring mm.

Uden for banerne var der god musik, udstilling af forskellige køretøjer, amerikansk lotteri v. Skjolds Venner samt en opvisning fra Nordjysk Faldskærmsklub 🛩️

På scenen var der præmieoverrækkelser, hvor Skjolds Venner overrakte medaljer og svedbånd sammen med en drikkedunk fra Forsyningen 🥇

Senere fik vi også afviklet klubbens årlige cykelsponsorløb, der er i år indbragte et rekordstort beløb:

💰 291.000 kr.

Vi er totalt overvældet over at se, hvor mange private og virksomheder, der har lyst til at støtte vores klub 😱

Vi er meget taknemmlige for jeres bidrag og vil gerne sige tusind tak til alle sponsorer der har bakket op.

En stor tak skal også lyde til de 11 ryttere og de mange frivillige, der har været med at gøre dagen mulig 🤝

Uden alle jer, var det ikke muligt at stable sådan et arrangement på benene 🙏

Vi håber, at alle har haft en fantastisk dag og vi glæder os til at se jer igen næste år 🤞

Hvis du vil se flere billeder fra dagen, så hop ind på klubbens Facebook-side

Luk