Betaling af kontingent overgår til abonnementsbetaling via DBU
Det er besluttet, at vi pr. 1. april 2019 overgår til abonnementsbetaling via DBU.
Det betyder, at når du skal betale kontingent for foråret, så modtager du en mail med et betalingslink 📩
Når du betaler, tilmeldes dit betalingskort samtidig til DBU abonnementsordningen 👏🏻
Der er udsendt mail med mere uddybende informationer. Skulle du ikke have modtaget en mail, kan det skyldes, at du ikke er meldt ind i klubben via vores hjemmeside eller vi har en forkert emailadresse.
Du kan tjekke din email på mitdbu.dk.
Er der spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte vores kasserer på ifskjoldsaeby@outlook.dk.
Mailen, som er sendt ud til medlemmerne, kan læses herunder:
Nyt betalingssystem
Kære IF Skjold medlem
Det er i bestyrelsen besluttet at vi pr. 1. april 2019 overgår til abonnementsbetaling via DBU. Det betyder at når du skal betale kontingent for foråret, så modtager du en mail med et betalingslink. Når du betaler tilmeldes dit betalingskort samtidig til DBU abonnementsordningen. Det betyder, at kontingentet fremover automatisk trækkes på dit betalingskort. Der kan anvendes VISA-kort og Mastercard.
Du modtager en mail en uge før pengene trækkes på dit kort. Det er i øvrigt dit eget ansvar, at vi i klubben har den rigtige mailadresse. Denne kan tjekkes ved at logge ind på mitDBU på dbu.dk
Hvis du ikke længere spiller i klubben eller får nyt betalingskort?
Hvis du ikke længere spiller i klubben skal du meddele klubben herom via mail til ifskjoldsaeby@outlook.dk.
Hvis du får nyt betalingskort, modtager du igen en mail med et betalingslink, hvor du så kan betale og dit nye kort tilmeldes automatisk abonnementsordningen.
Kan jeg undgå abonnementsbetaling?
Nej, bestyrelsen har besluttet, at alle medlemmer betaler via DBU abonnementsordningen. Det valg er truffet for at minimere den tid, der indtil videre er blevet brugt på at rykke medlemmer for betalinger. Den tid kan nemlig bruges på noget sjovere og mere udviklende for klubben 😊
Restance blandt seniorspillere
For seniorspillere vil en forfalden saldo betyde at spillercertifikatet spærres, så spilleren dermed ikke kan sættes på holdkort. Spærringen ophører når saldoen er 0.
Kontakt
Har du spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte os på ifskjoldsaeby@outlook.dk
Med sportslig hilsen
Bestyrelsen i IF Skjold Sæby
Følg klubben via:
www.ifskjoldsaeby.dk
facebook.com/ifskjoldsaeby
instagram.com/ifskjoldsaeby
twitter.com/skjoldsaeby